Ungekonsulent/rådgivning

Indsats til udsatte familier

Vi tilbyder rådgivning til udsatte familier, der har brug for støtte til at udvikle sig i en positiv retning.

Det kan være vanskeligheder i forbindelse med skilsmisse eller sager vedrørende forældremyndighed og samvær. Det kan være i udviklingen af forældrekompetencer, der støtter familiens børn og unge i deres trivsel og udvikling. Eller det kan handle om hjælp til at navigere i hverdagen for at skabe struktur og stabilitet.
Vi er specialiseret i rådgivning til både børn, unge og familier – og har erfaring indenfor en lang række problemstillinger.

Vi tilbyder en målrettet og effektiv handlingsplan

I samarbejde med jer laver vi en skræddersyet og effektiv handlingsplan, der skal hjælpe den enkelte familie i mål med med de forandringer og/eller behandlinger, der ønskes. Vi arbejder ud fra en nysgerrig og anerkendende tiltag, hvor vi gennem samtaler, guidning og vejledning kommer med redskaber og metoder til at håndtere familiens vanskeligheder. Vi ser på de styrker, der ligger i familien, og vi arbejder ud fra de reelle kompetencer, familien allerede har.
Ved hjælp af støtte og styring giver vores praktisk/pædagogisk tilgang giver familien nye mulighed for at mestre hverdagen og komme på ret køl.

Familierådgivning med efterværn

Vores erfarne familierådgivere er fleksible og indretter sig efter den enkelte families behov. Vi møder familien hvor og hvornår, det giver mening – det kan være i deres eget hjem, hos os eller et helt tredje sted. Og vi er tilgængelige alle døgnets 24 timer, hvis det ønskes.
Sammen med jer følger vi den målrettede handlingsplan, vi i fællesskab har lavet, og vi følger løbende op. Er vi på vej i den rigtige retning? Skal der andre eller yderligere tiltag til?
Efter hvert forløb tilbyder vi ungestøtte(efterværn), hvor vi sikrer, at familien har den fortsatte støtte og de ressourcer der skal til for at fastholde de opnåede fremskridt på lang sigt.

Vi sammensætter et tværfagligt ekspertteam, der alle har en omfattende erfaring med at arbejde med udsatte børn, unge og familier. Vi er fælles om at yde rådgivning ud fra grundtanken om, at vi starter med styring, går videre med støtte, og ender med mestring. Og vi tager altid udgangspunkt i det samspil, der eksisterer i familien og ser på hvordan, vi kan dreje det i en positiv retning.

Annette Risbjerg, indehaver og leder af Familiecenter Sønderjylland

Faktaboks

Ungestøtte ifølge loven

Efterværn er som følge af barnets lov ændret til ’Ungestøtte’. Ungestøtte er et tilbud om støtte til unge i alderen 18 til 22 år, der op til deres 18. år har haft en fast kontaktperson eller været anbragt uden for hjemmet. Formålet med ungestøtte er at bidrage til, at de unge får en bedre overgang til voksenlivet. Kilde: Social- og Boligstyrelsen.

Vores ydelser

Mød os

Faciliteter

Kontakt os på tlf. 6198 5050