Børnefaglig undersøgelse
– med barnet i fokus
Vi tilbyder at udarbejde Børnefaglige undersøgelser, fx hvis en kommune ikke har administrativ kapacitet til at udarbejde undersøgelserne inden for tidsrammen.
Familiecenter Sønderjylland tilbyder at udarbejde Børnefaglige undersøgelser, fx hvis en kommune ikke har administrativ kapacitet til at udarbejde undersøgelserne inden for tidsrammen.
Få et kvalificeret vurderingsgrundlag
Den børnefaglige undersøgelse udarbejder vi på baggrund af vores mange års erfaring med forskellige trivsels- og familieproblematikker. Der vil i udarbejdelsen altid være en psykolog og en socialrådgiver tilstede, når der afholdes samtaler med barnet og forældrene.
Vi overholder altid Socialstyrelsens retningslinjer i det socialfaglige arbejde, og vi udarbejder den Børnefaglige undersøgelse efter den metode, som kommunen foretrækker – herunder ICS (Integrated Children’s System) eller SOS (Signs of Safety). Vores undersøgelse vil give kommunen et kvalificeret vurderings- og beslutningsgrundlag i forhold til evt. iværksættelse af støtte. Læs mere her
Sådan foregår en Børnefaglig undersøgelse
Vi beskriver barnets og familiens ressourcer og udfordringer, så der opnås et reelt indblik i, hvorfor et barn mistrives, og hvad der kan gøres ved det. Det hele sker i samarbejde med forældrene og på baggrund af samtaler med øvrige personer omkring barnet. Ønsker barnets forældre ikke at deltage i samtalerne, laves undersøgelsen på baggrund af de eksisterende oplysninger.
Undersøgelsens formål er at afklare, om barnet har brug for ekstra støtte. Den baseres blandt andet på:
- Barnet udvikling og adfærd
- Familiens generelle forhold
- Barnets sundhed, evt. diagnoser og sygdomsforløb
- Barnet forhold til familie
- Barnet skoleforhold
- Barnets fritidsinteresser
- Barnet samspil med venner og klassekammerater
Hvis undersøgelsen viser, at barnet og familien har brug for hjælp og støtte, laver vi i samarbejde med forældrene en handleplan for det videre forløb.
”
Vores faguddannede team består af socialrådgivere, psykologer og pædagoger, der tilsammen sørger for at den børnefaglige undersøgelse laves ud fra en tillidsskabende, systematisk og helhedsorienteret tiltag – og altid med barnet i fokus.
Annette Risbjerg, indehaver og leder af Familiecenter Sønderjylland
Faktaboks
Børnefaglig undersøgelse
Når en kommune vurderer, at et barns trivsel skal undersøges nærmere, kaldes det en Børnefaglig undersøgelse. En Børnefaglig undersøgelse må højst tage 4 måneder at udføre.